Området omkring Bryrup er et af de mest oversete steder i det midtjyske Søhøjland – men for dig, der elsker natur, er det en lille perle. Her finder du smukke vandreruter med søer, skov og ro.
Start din vandretur direkte fra Thorslykke
Her har vi samlet vores egne vandreruter med udgangspunkt fra vores naturplads ved Lystrupmindevej – perfekt til både korte ture og længere vandredage. Ruterne starter og slutter hos os, Thorslykke Shelters, teltplads og hytter. Det gør turene oplagte at kombinere med en overnatning. Uanset om du vælger shelter, telt eller hytte, kan du:
- Starte turen direkte fra Thorslykke
- Komme hjem til ro og overnatning
- Tage flere ruter over flere dage
5 km vandrerute ved Bryrup – Kvindsø
En varieret vandretur, hvor du både oplever sø, skov og rolige grusveje. Ruten er ideel som en eftermiddagstur eller sommeraftentur. Den passer godt til både begyndere og let øvede.
På turen kommer du de smukke omgivelser ved Kvindsø, forbi Kulsø, fredelige skovområder og fra udsigtspunktet 'Limpinden' får du et fantastisk kig ud over Bryrup Langsø. Herfra går turen hjem gennem Bryrup by, hvor du blandt andet passerer Veteranbanen, Daglig Brugsen og Bryrup Kirke.
Ruten kort fortalt
- Distance: ca. 5 km
- Tid: 1-2 timer
- Start/slut: Lystrupmindevej 2, Bryrup
- Underlag: Skovstier, grusveje og korte stræk på asfalt
Download GPX-fil:






10 km vandrerute ved Bryrup - Bryup Langsø
En perfekt til en dagstur for hele familien, med fokus på natur og nærvær omkring Bryrup Langsø. Turen starter ned gennem Bryrup by, hvor der er mulighed for at slå et smut opforbi udsigtspunktet 'Limpinden'. Herfra går turen omkring Bryrup Langsø med varieret grusstier, skovstier og træstier. Tag turen op på Grenen, hvor du får et fantastisk kig ud over Bryrup Langsø. Vidunderligt i solnedgangen. Vær forberedt på at turen op på Grenen er af stejle trappetrin, sat ind i bakken. (ønsker du en lettere adgang til Grenen, kan du gå den modsatte vej rundt om Bryrup Langsø). Går du turen i sommeren, kan du være heldig at finde vilde blåbær heroppe. For enden af Bryrup Langsø kan du fortsætte rundt om Karlsø, her fra går turen hjem gennem Bryrup by, hvor du passere stadion, børnehave, skole, tennis og paddle bane, samt Bryrup Søbad - oplagt til en dukkert efter gåturen. Turen tilbage til Thorslykke går op ad Kirkebakken og gennem et af Bryrups hyggeligt villakvarterer.
Ruten kort fortalt
- Distance: 10 km
- Tid: 2-3 timer
- Start/slut: Lystrupmindevej 2, Bryrup
- Underlag: Skovstier, grusveje, asfalt. Bemærk nogle stier er smalle og med trærødder hen over. Der er også strækninger op og ned ad bakker.
Download GPX-fil:






Lang rute (ca. 20 km)
En heldagstur gennem det smukke Søhøjland og Velling skov
Med flere søer, skovområder og længere stræk i naturen
Sådan bruger du ruterne på din telefon
Download GPX-filen og kom afsted – eller book en overnatning og gør det til en rigtig naturoplevelse. Det er nemt at følge ruten – også hvis du ikke kender området:
- Download GPX-filen, Pak Zip filen ud.
- Åbn den i en app som Komoot, AllTrails eller Maps.me
- Følg ruten direkte på kortet
Det tager kun et par minutter – og gør det meget nemmere at finde vej.


