Denne sommer har vores shelterplads været fyldt med liv! Vi har haft en skøn blanding af spejdere, vandrere, cyklister, skoleklasser og gæster, der er vendt tilbage år efter år. Det er fantastisk at se, hvordan pladsen bliver brugt – både til spontane overnatninger og planlagte arrangementer. På Thorslykke er shelters med booking, det gør det nemt at planlægge overnatning på din rute eller til større arrangementer.

Shelters med booking på Thorslykke – Perfekt base for vandreture og cykelture
Bryrup-Vrads området er kendt for sine naturskønne vandreruter og cykelstier. Vores shelterplads ligger tæt på nogle af de mest populære ruter, så du nemt kan starte din dag med en smuk tur gennem skove, langs søer og over marker. Efter en dag med aktiviteter i naturen er det skønt at trække sig tilbage til shelteret, tænde et bål og nyde den stille aftenstemning.

En unik mulighed for at holde fest i naturen
Foruden de mange besøgende har vi i år haft to store fejringer i lukkede arrangementer. En af de store fordele ved vores shelterplads er nemlig, at man kan reservere den på forhånd. Det er ret unikt, da mange naturpladser fungerer efter først-til-mølle-princippet. Hos os kan man være sikker på, at der er plads til din gruppe, uanset om det er en klasseudflugt, spejderlejr, en fødselsdag eller en stille nat under stjernerne. Men der er selvfølgelig også mange som bruger shelterpladsen til bondegårdsferie.

Vi glæder os til at byde endnu flere gæster velkommen i den kommende sæson – uanset om de kommer til fods, på cykel eller i bil. Og selvfølgelig til at se de mange gengangere, der allerede har gjort vores shelterplads til en tradition. Her kan du booke vores shelters.


