Vi har fået nye beboere på gården! En moskusandrik, en andemor og en stor ælling er flyttet ind. Og vi håber, at de snart vil give os endnu flere ællinger. Deres vigtigste opgave? At hjælpe os med at sneglebekæmpning i køkkenhaven!
Sneglebekæmpning med moskusænder
Moskusænder er fantastiske til at spise dræbersnegle, og samtidig er de rolige, sociale og nemme at passe. Nu har vi både ænder og selvfølgelig vores trailerhøns her på Thorslykke. Hvis du selv overvejer at holde moskusænder, så læs med her, hvor du får vores bedste tips.
Guide: Sådan holder du moskusænder
Moskusænder er robuste og nøjsomme dyr, men der er alligevel nogle ting, du skal sørge for:
✅ Vand – De skal have adgang til vand, så de kan svømme, vaske sig og holde deres fjerdragt ren. En balje, et bassin eller en lille dam fungerer fint.
✅ Indhegning – Ræven elsker ænder, så det er vigtigt at have et sikkert sted, hvor de kan overnatte. En lukket andegård eller et hus, hvor de lukkes inde om natten, er nødvendigt.
✅ Foder – Moskuser æder snegle, insekter og ukrudtsfrø, men de skal stadig have tilskud i form af korn, grønt og frisk vand hver dag.
✅ Ællinger – Hvis du avler, vil anden ofte selv tage sig af udrugningen af ællinger. De er gode forældre, men du kan hjælpe ved at give dem et roligt sted at ruge.
Vi glæder os til at se, hvordan vores nye andeflok gør en forskel i haven – og selvfølgelig også til at nyde deres selskab. Moskusænder er ikke kun nyttige, de er også utroligt hyggelige at have gående!
Læs om det økologiske kød, vi sælger på Thorslykke.